Lej en Køkkenvogn under ombygning

Når du skal bygge om, eller renovere dit køkken, så kan leje af en køkkenvogn være en god løsning imens ombygningen står på. Ofte tager ombygningsprojekter længere tid end beregnet, og medmindre du kan spise hos familie og venner dagligt, så kan pengene være godt givet ud når du lejer en køkkenvogn kontra at købe take-away dagligt.

Afhængigt af dine behov, så kan vi tilbyde dig en række forskellige muligheder indenfor køkkenvogne og køkkencontainere.

 

Køkkenvogn med Bad og Toilet

Ønsker du en kombineret vogn med køkken, bad og toilet, så er denne mobile køkkenvogn vogn et godt valg for dig. Ud over køkken, bad og toilet så indeholder denne type køkkenvogn tilmed også vaskemaskine og tørretumbler. Går du med en drøm om at renovere køkken og badeværelse samtidig, så giver denne vogn dig altså alle de daglige funktioner, som du ellers ville mangle under renovering.

Selve køkkenrummet indeholder alt i hårde hvidevarer. Køleskab og fryseskab i ét, ovn, mikroovn, keramisk kogeplade, emhætte samt opvaskemaskine. Køkkenvognen giver dig god mulighed for opbevaring af madvarer og køkkenudstyr i højskabe, underskab samt under køkkenvask. Der er desuden tilstrækkeligt med stikkontakter for tilslutning af øvrige køkkenmaskiner. Endelig er vognen udstyret med et spisebord og 4 stole.

Køkken- og opholdsvogn

Vil du hellere prioritere mere opholdsplads i køkkenvognen og spare badeværelset væk? I denne køkken- og opholdsvogn er der god plads til ophold og hygge. Ved spisebordet er der en bænk og 5 stole, hvilket giver hele 10 siddepladser. Dertil finder du en siddegruppe for 10 personer med sofabord, TV/DVD og hylder.

I køkkenet finder du alt i hårde hvidevarer: komfur med ovn, køleskab, fryseskab, emhætte, opvaskemaskine, mikroovn. Dertil indeholder vognen køkkenvask, kosteskab og gode opbevaringsmuligheder. Køkkenet er indrettet til at man kan lave mad sammen i fællesskab. Du får altså en vogn der indeholder alt det nødvendige og som indbyder til samvær.

Køkkencontainer

Er du på udkig efter at leje et køkken med ekstra god bordplads og luft til bevægelse, så kan en køkkencontainer være den rette løsning. Dette køkken er god til arrangementer hvor der skal tilberedes mad til en større gruppe mennesker. Køkkenet indeholder vask, to køleskabe, et fryseskab, en flytbar flaskekøler samt to komfurer med tilhørende kogeplader.

I en køkkencontainer har du mulighed for at opbevare store kasser mad mad/madvarer eller drikkevarer under bordpladerne.

Måske er du også interesseret i at læse mere om vores OPVASKEVOGNE, som oftest lejes i kombination med en køkkencontainer.

Lej en Køkkenvogn – Levering i hele landet

Uanset hvor i landet du skal bruge et mobilt køkken, så kan vi hjælpe dig. Hos Godik har vi afdelinger i hele landet, for at give vores kunder den bedst mulige service og for hurtig at kunne levere. Du er også velkommen til selv at hente vognen i en afdeling som passer dig.

Har du brug for en uforpligtende snak om dine muligheder, så kontakt os endelig.